Jeg er englænder, født i London i 1953, og har været bosat i Danmark siden 1979.

Min opvækst med en tysk mor og en polsk far i en multikulturel storby, har givet mig indsigt i hvor vigtig ens personlige historie og kultur er, og hvordan det er med til at forme os til den person vi er blevet i dag.

Jeg arbejder til daglig som behandler med misbrugere, som ønsker at kom ud af deres misbrug og starte et nyt liv.

Jeg har dog en oprindelig baggrund i videnskaben og er Bachelor af Science inden for miljøvidenskab.

I Danmark blev jeg uddannet som socialpædagog. I starten arbejdede jeg med adfærdsvanskelige og emotionelt frustrerede børn og unge. Derefter arbejdede jeg som familieterapeut/supervisor i et Familiecenter i over 19år. Det er her min kliniske erfaring og brede kendskab til mange typer familier, problematikker og behandlingsmetoder blev grundlagt.

Parallelt med mit arbejde har jeg også personligt interesseret mig for terapeutisk arbejde og personlig udvikling siden 1980. I998 blev jeg uddannet og eksamineret som psykoterapeut fra SIF, Skandinavisk Institut for Familieterapi og har siden været medlem af Psykoterapeut Foreningen MPF.

Denne uddannelse og træning sammenlagt med den kliniske erfaring og supervision har betydet, at jeg har fået en god indsigt i, kendskab til og forståelse for hvilke faktorer, der kan spille ind på vores udvikling